No Man’s Sky anmeldelse

Besøg stjernerne, brug dine bytte ever og lær hemmelighederne i Euclid galaksen at kende.

Information

No Man’s Sky er blevet udviklet og udgivet af Hello Games, distribueret på Playstation 4 af Sony og udgivet på Steam for PC.

Du vågner op på en fremmed planet, med ingen minder om hvor du er eller hvad der er sket. Efterhånden som du får dine sanser igen og begynder du at se hvad der er omkring dig, går det op for dig at du er alene – udover (måske) nogle eksemplarer af det lokale dyreliv. Du finder et rumskib, og alt tyder på at det er nødlandet – der går ikke længe før du realiserer at det er dit, og du begynder at undersøge skibets stand, tjekke lasten, og du finder ud af at der en del skade, men at det er muligt at ordne.

Du fortsætter med at undersøge området for at finde elementer som du har brug for, og det går op for dig at dit liv er i fare da du skal fylde dragtens tanke for at give dig ilt og beskytte dig mod kulde og varme – og ofte. Heldigvis kræver tankene kun nogle af de udbredte, basale elementer, så du burde ikke have nogen problemer med mindre du overser at du kan fylde dem op. Jeg var ikke opmærksom på dette, og troede jeg skulle hele vejen tilbage til mit skib for at få mere luft. Sikke en flod af stress for at undgå den ultimative ydmygende oplevelse ved at dø på den første planet – af den værst tænkelige mulighed – manglede ilt.

Som jeg avancerede igennem spillet… rettere sagt vandrede rundt på alle de planeter jeg fandt på min vej i timevis mellem mit andet og femte stjernesystem, indsamlede forskellige elementer og ting for at smede de ting jeg fandt vejledninger til, tog lasten fra ødelagte skibe, kiggede efter dyrelivet, og endte med næsten alle 48 pladser i min dragt, et våben som havde mere end 12 pladser, og stort set alle vejledninger (at få dubletter blev virkelig kedeligt og irriterede). Som et twist endte jeg med at bruge et par timer på at tjene units, og købte et skib i et design jeg kunne lide (til trods for mit tip om ikke at købe), med omkring halvdelen af de mulige pladser for lasten.

Jeg var i omkring mit syvende stjernesystem da jeg følte at der ikke var ret meget mere jeg kunne, andet end at begynde at rejse fra stjernesystem til stjernesystem for at følge spillets historie, vejen til Atlas. Det er nærmest ikke engang en historie. Dette spil mangler virkelig en historie. Du skal kigge efter den, den er der og jeg slugte hver eneste lille ting som jeg faldt over på min vej.

Gek er den race som jeg lærte mest om da de var den prominente race i de stjernesystemer som jeg undersøgte mest – et godt gæt er at ud af de 250 ord som jeg lærte at kende, så er 220 eller mere af de ord Gek – det betyder også at jeg åbnede en del monolitter som fortæller lidt om racen. Ifølge historien kæmpede Gek imod sentinels dronerne, da de ikke kunne trives med dem omkring sig, endte med at være tæt på at blive udryddet, og så dukkede Vykeen op og overtog kampen mod sentinels. Gek så sig selv som over-race og ville overtage galaksen.

Jeg ved en del mindre om Vykeen, men det lader til at de er en race med en naturlig trang til kamp, en race som vil overtage universet, eller i hvert fald galaksen – og gerne med magt. Nyere tider har dog udviklet racen til at tænke lidt mere og finde forskellen mellem ven og fjende, samt hvem og hvad der kan gøre en fordel for racen – og individet.

Korvax som er lavet af metal ved jeg meget lidt om, men de er involveret i de tidlige tiders kampe med Gek og Vykeen, da nogle af de gamle tekster nævner blodige metal kroppe. Det lader til de ved meget om Atlas – nogle individer forguder endda Atlas. Korvax kan simulere en anden race – møder du en, rapporter dette via dialogen.

Disse tre racer har hver især deres grundsæt for udseende og personlighed, men de kan være meget forskellige – Gek har et næb, er lavstammede og elsker at forhandle, men de kan have forskellige typer tøj, 2 til 4 øjne og nogle har dem på stilke som en snegl eller hammer haj. Vykeen kan have deres øjne foran på ansigtet, eller lavt på siderne, ikke ulig en hval, alt imens Korvax har tre forskellige hoved former, en med firkantet og to ovale udgaver, og alle med forskellige elektroniske tilføjelser.

De forskellige udgaver af hver enkelt race, samt planeternes plante- og dyreliv bruger alle en formel for at gøre oplevelsen af spillet varierende – og det virker, men det gør også at du vil observere virkelig underlige dyr. Jeg selv har mødt en lille triceratops der opførte sig som en hund, en hoppede svamp (Mario?) til hvad der kunne minde om en Scrab fra Abe serien – sidstnævnte fryser dit blod til is i terror, men denne race indtog ikke nogen angrebsposition.

Mens at idéen bag spillet med den specielle formel er et fantastisk koncept, dette spil ville have faldet i meget bedre jord for mit vedkommende, hvis det hele var blevet skrevet og designet på forhånd med en mere konstant og udvidet historie. Det naturlige aspekt med formlen ødelægger muligheden for at have en specifik historie med andre karakterer som du kan interagere med på anden vis end “hej, bytte?” som lader til at være den eneste mulighed. Der er et par venner som lader til at være skrevet fra bunden, så de beholder deres udseende og navne uanset stjernesystem, en Korvax og en Gek. For at møde disse to, kig efter anomalier under din rejse.

Jeg elsker de skibe jeg har haft, og er endt med et pænt skib med omkring halvdelen af de mulige pladser til last, men det faktum at du skal efterlade dit gamle skib uden mulighed for at sælge det er noget der går mig på. At man skal spare alle de units op som skibet koster gør tanken om endnu et skib senere utiltalende. Det var dog relativt nemt at få ekstra pladser i dragten og våbnet. Alt jeg skulle var at kigge efter våben på yderposterne og tjekke de våben ud, som af og til blev tilbudt fra et rumvæsen.

Har du ikke spillet No Man’s Sky endnu, og er virkelig hyper om det, så tag en dyb indånding. Og jeg mener dyb. Du vil være blæst bagover i den første time, måske tre. Efter det er der en god chance for at du vil føle dig fanget i en rundkørsel af indsamling, snakken, og bytte købmand for at nå dit mål. Jeg var så spændt på denne titel. Jeg vil stadig være det. Jeg vil elske det, og gør det – men absolut ikke på det forventede niveau. Det var i frit fald efter de første par systemer og ramte mere eller mindre bunden da det viste sig at vejen til Atlas er tynd og intetsigende udover en masse mystik, som en tekst beskriver.

Alt for meget tid bliver brugt på at lede efter det rette element (pokker ta’ dig, chrysonite!), det ødelægger interessen og jeg måtte spille kortere og kortere perioder af gangen hvis jeg skulle fortsætte med at kigge efter et manglende element i stedet for at fortsætte til det næste stjernesystem.

Rejs til stjernerne og hinsides!

Good

  • Den specielle formel gør at ikke to planeter er ens.
  • Mindeværdige oplevelser.
  • Sjovt at lede efter elementer og andet som du mangler, opfriskende når det lykkedes.
  • Opfylder dit behov for at indsamle.

Bad

  • Der er blevet sat mange grænser for formlen, så efter et stykke tid vil du opleve at plante- og dyrelivet ikke er så varierende som først antaget.
  • Meget tynd historie. Bliver kedelig efter de første timers spil.
  • Manglende ellers lovede funktioner.
  • Skuffende afslutning.
  • Kan tage lang tid at finde sjældne elementer.
  • Spillet bliver ekstremt repetitivt.
6.5

Underholdende

Præsentation - 8
Spilmekanik - 6
Mindeværdig - 7
Spilletid - 5
Chefredaktør | Elsker en fed interaktiv historie fortælling, fascineret af branchen bag computerspil og kan ikke stoppe med at fortælle sin mening til andre. Spil er blevet en samlermani.

Lost Password

Sign Up